Vores sundhedssyn og tilgang til behandling
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret sundhedssyn. Udgangspunktet er enkelt:
Den menneskelige krop er en yderst avanceret og intelligent organisme med en stærk evne til at regulere og hele sig selv.
Det er en evne, som har fungeret i årtusinder – og som moderne forskning fortsat lader sig inspirere af. Når ingeniører og forskere søger effektive løsninger, finder de dem ofte i naturen og i den menneskelige organisme. Det samme afsæt har vi i vores behandlingsarbejde.
Denne forståelse kombinerer vi med akupunktur som et præcist fagligt håndværk. Behandlingen bygger på solid faglig indsigt, viden fra forskning og mange års klinisk erfaring – suppleret med relevante metoder, når det giver mening. Vores tilgang er målrettet og teknisk funderet.
Vi betragter mennesket som en sammenhængende organisme, hvor krop, nervesystem, tanker, følelser og livssituation hænger uløseligt sammen. Symptomer opstår sjældent isoleret, men som udtryk for belastning eller ubalance i systemet.
I behandlingen afhjælper vi det, man henvender sig med. Samtidig formidler vi en forståelse af de underliggende balancer, som kan have betydning for situationen. Den viden kan den enkelte vælge at bruge i det omfang, det giver mening.
Målet er, at kroppen bringes tilbage i sin bedst mulige funktion – både her og nu og med blik for tiden fremad.
For dem, der ønsker indblik i, hvordan dette opleves i praksis, formidler vores podcastserie Det Fantastiske Menneske patienters erfaringer med vores behandlingsarbejde.
Kvalitet og systematik i praksis
Klinikken er ISO 9001-certificeret, hvilket betyder, at vores arbejdsgange, dokumentation og opfølgning er struktureret og kvalitetssikret. Certificeringen understøtter vores arbejde med løbende refleksion, evaluering og forbedring af behandlingsforløb – altid med fokus på sammenhæng mellem faglig vurdering, klinisk praksis og patientens egen oplevelse.
Team Foldberg
Vi er et tværfagligt team med et fælles fagligt fundament og tydeligt definerede roller. Vores arbejde bygger på mange års klinisk erfaring, løbende uddannelse og en helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor faglighed, relation og refleksion er afgørende.